Brænder du for at formidle stærke budskaber til skarpe modtagere indenfor healthtech? Er du god til ord og vant til at arbejde med B2B og B2G markedsføring på tværs af kanaler? Så er det dig, vi leder efter. Enversion vokser, og vi har brug for en kollega med skarpe kommunikations- og marketingevner, der kan udvikle og styrke vores aktiviteter på tværs af kanaler og målgrupper. En kollega, der trives med mange bolde i luften, selvstændigt arbejde og som vil være med til at øge livskvaliteten hos borgere og fagfolk i sundhedsvæsenet.
Du bliver en del af det nuværende marketing- og kommunikationsteam, som huser kompetencer både internt og eksternt. Din faste base vil være i København, og efter behov vil der være ture til kontoret i Aarhus.